Skriv til Dr. Squat

www.kagearm.com …en anderledes træningsside
Vi har på tallige opfordringer valgt at åbne en brevkasse for at give folk mulighed for at stille spørgsmål og modtage gode råd. Så hvis du går og tumler med spørgsmål af teknisk karakter, så tøv ikke,    Kontakt os 

Kære doktor Kagearm

Jeg har længe beundret de store mennesker på jeres hjemmeside… Specielt dem der løfter “Bænk”.
Jeg er selv en lille fyr og jeg vil gerne høre hvordan man kommer i så god form at man kan løfte stangen alene.
Har du f.eks. nogle gulvøvelser der kan forberede til det store øjeblik, hvor det vil lykkedes mig at løfte stangen.
Jeg har også nogle potensproblemer, hvis det er noget du kan vejlede mig i… ??? Men lad os tage det senere…

Mvh.
Bænk-aspiranten

P.S: Mit bryst går indad, er det en fordel???

Hej bænk-aspirant
Gode gulv-øvelser er der masser af. Som god inspiration skal nævnes Per Fly’s “Bænken”. I bænkpres er det primært bryst og triceps der benyttes. Hvis stangen er for tung så start med kropshævninger. Du skriver dit bryst går indad? Det ville være rart med lidt mere specifikke oplysninger; Er det kun det ene? I så fald kan kropshævninger IKKE anbefales grundet det skæve træk. Hvis det er dem begge to, burde det være relativt nemt at lave en kropshævning. Efter et stykke tid følger du blot opskriften for bænk her på siden. Håber den store dag ikke ligger alt for langt ud i fremtiden.

Og lad os bare klare potensproblemet med det samme;
Oftest er det en psykisk blokade der manifesterer sig psykosomatisk, men i dit tilfælde er min professionelle vurdering at det skyldes mindreværds-komplekser. Problemet kan løses ved at købe en lille bil. Hvis det er over din økonomiske formåen kan en Nissan Micra for så vidt også gå, oftest kan det være svært at se forskel på længere afstand.

Til sidst vil jeg lige nævne vigtigheden af at træne symmetrisk. For at blive harmonisk opbygget skal musklerne på “begge” sider af organet aktiveres. Det er vigtigt at være diciplineret fra starten af karrieren. Alle motions-rum har en “ham-der-sidder-og-tæsker-triceps-hele-dagen”-fyr, sørg for det ikke bliver dig!
D.v.s. at biceps og latissimus dorsi skal trænes op sammen med triceps og bryst. Biceps trænes enten ved curl eller rigelige mængder øl. Latissimus klares med plæneklipper-øvelsen. Brug en vægt til at trække op under dig, eller start en plæneklipper en masse gange. Vær dog forsigtig med plæneklipperen, hele haven skulle jo nødig hærges!

Jeg håber at alle disse råd kan bruges, så endnu et får støder til flokken.
hilsen Dr. Squat

Hej Dr. Squat
Jeg er en ældre herre, medio 50, der efter en del spekulationer har besluttet at bede om professionel hjælp. Jeg har nu i over to dekader kæmpet for at træde ind i mændenes rækker og bænke 100 kg. Jeg har fra starten været handikappet, da der ikke er nogn der gider træne bænk med mig. Jeg er ikke den bedste “spotter”, da jeg ikke kan se ret meget. Nu ligger jeg så og kæmper med 92 kg på tolvte år, mens mine arbejdskammeater kalder mig en kælling og griner af mig! Hvad skal jeg gøre?!?
Anonym

Kære Anonym
Naturen er nu engang ikke altid retfærdig! Men det er ikke en undskyldning for at flæbe. Jeg fornemmer voldsomt fravære af vindermentalitet, der ofte giver det psykiske overskud til at ta’ sig sammen og løfte de 8-10 kilo det drejer sig om. Jeg synes du skal sige til dig selv; “Jeg vil,  jeg kan!”. Virker det ikke kan du jo altid satse på balletten. Held og lykke med foretagenet.
Med venlig hilsen Dr. Squat

Leave a Reply